Gaudi

Antoni Gaudi ( 1852 - 1926)
Gaudi var en spansk arkitekt, men han flyttede til Barcelona i 1869 og derefter forlod han meget sjældent byen. Han er mest kendt for hans ufærdige kirkebyggeri La Sagrada Familia i Barcelona. Kirkebyggeriet har været under opførelse siden den sidste halvdel af 1800-tallet, og det bliver formentlig aldrig færdigt.
Den 3. november i 1883 afløste Gaudi den tidligere leder af byggeriget, på det tidspunkt var kun krypten færdig. Gaudi gik i gang med det store gotisk inspirerede byggeri, der kan findes en del af gotik elementer i byggeriget, men også påvirkningen fra jugendstilen er tydelig.
Gaudi var udmærket godt klar over at han ikke kunne nå at blive færdig før hans død, så derfor havde han ladt tegningerne af byggeriet ligge fremme.
Formålet var at bygge kirken som et latinsk kors, ved af lave et midt skib som selvfølgelig var midtpunktet og så lave tre buer ud i siderne, som blev kaldt: Jesu fødsel mod øst, Kristi lidelseshistorie mod vest og hovedfacaden med syd med Kristi forherligelse.
Her kan i se et eksempel på korset.    

Gaudi var fan af geometri men overhovedet ikke på den almindelige måde, han ser geometrien som smukkere udført i naturen, end i matematikken.
Paraboloiden er en svær og sjældent anvendt from i arkitekturen, men Gaudi der den i naturen, og er vild med at anvende den. Særligt den hyperbelske paraboloide: 

Her ser vi den hyperbelske paraboloide, brugt i standby kirke:

Gaudi trak sig i sine sidste år tilbage og boede i Sagada Familia. Han var ikke interesseret i hæder og moder og bestemt heller ikke i omgang med andre med andre arkitekter. Han levede i hans kirke og gjorde overhovedet ikke noget ud af sig selv men, så da han en dag gik ud af kirken blev kan kørt ned af en sporvogn trukket et par gader, og eftersom han lignede en hjemløs var der ingen der ville køre ham til hospitalet så derfor døde han.  

Rapport

Ø  Analyse af det valgte værk

Titlen på det berømte maleri af P.S. Krøyer er Sommeraften på Skagen Sønderstrand, maleriet er fra 1893, maleriet var derfor med i det moderne gennembrud og er nu udstillet på Skagen Museum. Sommeraften på Skagen Sønderstrand kom til Skagens Museum i 1986. Det blev købt af den tyske bladkonge Axel Springer i 1978, men han forærede det til Skagens Museum mod, at han måtte have det hængende i sit hjem i 20 år. Han døde imidlertid i 1986, og samme år overlod hans enke billedet i museets varetægt.
Skagens Museums konservatorer har i en længere årrække holdt øje med maleriet. Konservatorerne har konstateret, at der med tiden er opstået nogle bittesmå afskalninger i maleriets overflade, som det nu er blevet nødvendigt at behandle, så det enestående maleri kan bevares intakt for eftertiden. Derfor søgte Skagens Museum om penge til at får maleriet behandlet. Der er blevet fundet sandkorn i hele maleriet overflade, men koncentrationen af sandkorn er ekstra stor i billedets himmel og sandområde. Det er ikke blevet bevist, men det tyder på at P.S. Krøyer har arbejdet med sådanne dele af maleriet, mens han stod på stranden. Selvom billedet uden ramme måler 100 x 150 cm, og det ikke har været nemt at transportere, så har det været vigtigt for fuldendelsen af maleriet at det blev bragt ned på stranden.
P.S. Krøyer fik ideen til billedet i 1892, i forbindelse med et middagsselskab der blev holdt i Krøyers hus. Efter middagen gik gæsterne ned til stranden for at nyde sommeraftenen, og Anna Ancher og Marie Krøyer gik en tur langs stranden.
P.S. Krøyer har valgt at skabe en stille og rolig stemning i maleriet, Sommeraften på Skagen Sønderstrand. Det meste af billedet er blåt, da det er malet ude ved havet, den anden halvdel er dækket med sand og måden Krøyer har delt de to elementer er ved at vælge et perspektiv som gør at der går en skrålinje nede fra venstre hjørne og op til højre hjørne. Farverne i billedet springer ikke ud i ansigtet når man kigger på maleriet, de bliver siddende og giver en, en varm følelse af sommer. Billedet virker så virkeligt fordi det er så stort, men også at man kigger på de to kvinder på billedet og føler at man står der hvor P.S. Krøyer stod da han malede billedet. De farver han har brugt giver en, en varm følelse af en dejlig sommeraften og man kan nærmest mærke vinden der lige så stille skubber vandet op på stranden. De to kvinder på billedet er Anna Ancher og Marie Krøyer. De to kvinder er gift men henholdsvis P.s. Krøyer og Michael Ancher. Anna Ancher var selv en stor del at det moderne gennembrud da hun var en af Skagen malerne, hun har for eksempel malet maleriet, Pigen i køkkenet. Det vigtigste er stilheden og venskabet mellem Anna Ancher og Marie Krøyer.   

Ø  Analyse og præsentation af kunster

P.S. Krøyer også kaldt Peder Severin Krøyer, blev født d. 23. juli 1851 og han døde den 20 eller 21 november 1909. P.S. Krøyer var en dansk maler og han er kendt som en af skagensmalerne. Han blev født i Norge men er opvokset i København hos sin moster. P.S. Krøyers malerier er blandt de dyreste danske malerier på auktion, mange af dem har opnået priser på over en million kroner. Det maleri der har opnået den højeste pris er Marie i haven fra 1895, hvilket jeg havde med i mine overvejelser, prisen nåede op på 7.835.000 danske kroner.

 Krøyer studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1864 – 1870 – og i 1873 fik han guldmedalje og et stipendium. Han opholdte sig meget i Hornbæk, hvor han arbejdede udendørs sammen med andre malere. Derefter rejste han til Tyskland og Frankrig, hvor han arbejdede og studerede i flere år. I 1878 rejste han til Spanien og Italien, grunden til at han flyttede til Skagen for første gang i 1882, var mødet med ægteparret Anna Ancher og Michael Ancher. Derefter blev det sommer i Skagen og Skagensmalerne blev skabt med Krøyer i midtpunkt.
I foråret 1889 blev han forlovet med den unge kunststuderende Marie Triepcke og holdt bryllup på hans egen fødselsdag hos svigerforældrene i Tyskland. Bryllups- og studierejsen gik til Italien og den varede i to år. Da Marie også var maler, blev rejsen en stor personlig og kunstnerisk oplevelse for det nygifte par. Skagen var i centrum i 1890’erne og ægteparret overtog et hus i Skagen Plantage i 1894, dette hus blev døbt Krøyers Hus. P. S. Krøyer malede en del portrætter og det var blandt andet det der gjorde at han blev en velstående kunstner.
I 1886 til 1904 blev Krøyer behandlet med kviksølv og blev syg, han mistede næsten synet på venstre øje. Hvad Krøyer fejlede vides ikke med sikkerhed, han kunne have arvet sin mors bipolar affektiv lidelse.
Det var hårdt for Marie og den lille familie, og derfor rejste Marie en gang imellem bort. På disse rejser mødte hun i 1902 en ung svensk komponist ved navn Hugo Alfvën. Selvom Marie var sammen med en anden mand ville Krøyer ikke skilles, han håbede på at hun en dag ville komme tilbage til ham. Det var først tre år efter da Marie ventede Alfvëns barn, at Marie gik helt fra Krøyer og flyttede sammen med Alfvën. Herefter blev Krøyer flere gange indlagt på hospitalet i Middelfart, men på trods af alle indlæggelserne færdiggjorde han et storslået maleri: ’’Skt Hansblus på Skagens Strand’’ i 1906. Herefter tog sygdommen til og Krøyer døde i 1909 og blev begravet på Skagen kirkegård.

Ø  Beskrivelse af arbejdsproces

Jeg har været i gang i et stykke tid og min far har skåret min plade til. Den skulle vaskes, børstes og slebes. Og på billedet her ved siden af kan man tydeligt se fremskridtet, højre side af pladen er slebet, og ja venstre er ikke. Efter hele pladen var splint fri skulle billedet at Anna Ancher og Marie Krøyer sættes på. Det gjorde jeg ved hjælp at tapetklister, det ses på billedet her under. Det tog et godt stykke tid og jeg skulle være meget præcis.

Så kom jeg til sømmene, og det var ikke helt så let som jeg havde forudset. Efter mange overvejelser fandt jeg frem til at jeg ville lave en ramme med sømmene i stedet for at sætte dem hen over sandet på billedet. Jeg startede med at sætte to rækker søm ud på hver side men efter ar jeg havde fået snoren på kunne jeg se at det ikke var et hit, derfor rammerede jeg en ekstra række søm. Og måske endda sætte flere søm indimellem de rækker jeg allerede har sat. 

Besvarelse af spørgsmål

-          Hvordan forholder dit værk/din idé sig til det overordnede tema?
Mit værk forholder sig super godt til det overordnede tema, stort set hele værket er blåt.

-          Hvad er værkets idé?
Ideen med værket er at beundrende kan skabe sin egen ramme af billedet, de skal kunne flytte snoren rundt som det passer dem og dermed selv have en indflydelse i værket.

-          Forklar dine valg (teknik, komposition, farver osv.) og deres betydning for udtrykket

Jeg har valgt at lave en ramme så beskueren selv kan skabe en ramme af deres opfattelse af mit værk. Jeg har også valgt at den lyse blå skal sidde øverst i billedet for at lyse den mørke blå i billedet op og at den mørke snor skal sidde forneden for at neddæmpe den lyse farve der er forneden på billedet.

-          Vær præcis i din beskrivelse af udtrykket. Se på værket, som om det er helt nyt for dig – hvordan oplever du det?

Jeg oplever værket som en rejse fra nutiden til datiden. Jeg har altid ønsket at leve i den ældre tid hvor de ikke havde computer og mobiler. Dengang pigerne gik i fine lange kjoler i stedet for lårkorte skørter. Når jeg ser billedet, ser jeg min søster og jeg gå langs stranden i tiden hvor man ikke kunne sætte sig til at ser film på en sommeraften.

-          Inddrag dine fravalg og justeringer undervejs

Mine fravalg har ikke været store, men der har været lidt. Jeg har justeret størrelsen af træpladen og det tror jeg helt sikkert har haft en effekt på opfattelsen af værket. Udover justeringen af størrelsen, har jeg også besluttet at sætte sømmene rundt i en ramme i stedet for at placere dem hen over sandet.  

-          Sæt ord på om dit værk er traditionelt, eksperimenterende, klassisk…

Hvis jeg skal sætte ord på mit værk vil jeg sige at det er en blanding af eksperimenterende og traditionelt.

-          Bruger du teknikker, motiver, forbilleder fra nogle af de andre praktiske opgaver, du har lavet i billedkunst?
I mit arbejdes proces har jeg brugt de evner jeg har lært igennem livet, men praktiske opgaver fra billedkunst har ikke været med til at jeg har kunne udføre mit værk.

-          Er der noget, der lykkedes eller mislykkedes mere end andet?
Jeg vil sige at det klart var nemmest at tapetsere billedet på pladen end at finde ud af hvordan sømmene skulle sidde. Og jeg er ikke helt tilfredsstille med måden min ramme er på.  

-          Er der noget, du ville lave anderledes, hvis du startede forfra?
Hvis jeg kunne starte fuldstændigt forfra, ville jeg helt klart gøre værket større. Jeg tror også jeg ville have lavet større mellemrum mellem sømmene.

Animations film

Vi har været igang med at lave en stop motion film. Jeg ville gerne lægge filmen op har på siden men filen er for stor så derfor får i et link så i kan se den på youtube.
 https://www.youtube.com/watch?v=Qiy3OEN48lI&feature=youtu.be
Vi har lavet filmen ved at tage en hel masse billeder i mens vi bevægede gentanden i vores film meget langsomt. Håber i vil nyde det.  

Arkitektur kunst

I dag den 6. i 4 2016, har jeg været rundt på skolen for at finde et rum som havde alle de egenskaber som jeg synes et rum skal indholde. Jeg kom frem til at auditoriet havde alt hvad et rum skal have for at være dejligt at være i.
Egenskaberne består af følgene:
Lys fra et vindue.
Luft.
Plads til at man kan komme rundt. 
God mulighed for udluftning.
Lyden skal ikke gå igen.